Skal hesten have dækken på når det regner?

Annonce – sponsoreret indhold.

Skal du have dækken på hesten i regnvejr? Det korte svar er: ikke altid. En rask, velnæret hest med en fuld pels og adgang til læ klarer almindelig dansk regn fint uden dækken. Spørgsmålet om hest dækken i regnvejr afhænger af, hvor længe regnen varer, hvor meget det blæser, og hvilken hest det drejer sig om. Her får du forklaringen og nogle tommelfingerregler, du kan bruge fra dag til dag.

Hest dækken i regnvejr starter med pelsen: Sådan mister hesten varme

Hestens vinterpels er ikke et tæppe, der holder varmen, fordi det er tykt. Den virker, fordi hårene kan rejse sig og fange luft tæt ved huden. Luftlaget isolerer, og samtidig yder hudens naturlige fedt en vis afvisning af vand. Regn, der løber af ydersiden af pelsen, er sjældent noget problem.

Problemet opstår, når pelsen bliver gennemvædet ned til huden. Så klistrer hårene sammen, luftlaget forsvinder, og vandet leder varmen væk fra kroppen langt hurtigere, end tør pels ville gøre. Det er forklaringen på, at en hest kan stå fint i en times støvregn, men fryse i en times slud.

Vinden gør forskellen større. Den blæser det isolerende luftlag ud af pelsen og afkøler den våde overflade hurtigt. Kombinationen af regn, vind og lav temperatur er den, der belaster hesten mest. Regn alene i mildt, stille vejr er derimod sjældent kritisk.

Hesten har desuden en indbygget varmekilde: fordøjelsen. Når bakterierne i tarmen nedbryder grovfoder, produceres der varme. Derfor er adgang til hø eller halm den mest oversete del af vinterbeskyttelsen. En hest med fyldt tarm holder sig varm langt bedre end en, der står og venter på næste foderrunde.

Hvis du vil sikre hesten bedre beskyttelse i vådt vejr, findes der forskellige typer dækkener til både regn, varme og efter arbejde. Det vigtigste er at vælge den type, der passer til situationen, i stedet for at sætte et dækken på af vane.

Hvornår klarer hesten sig fint uden dækken?

Mange heste har det bedst uden dækken, så længe forholdene er rigtige. Det gælder typisk, når:

• hesten er rask, veltrænet og i god huld, og har en naturlig, uklippet pels
• regnen er let eller kortvarig, og det ikke blæser meget
• hesten har adgang til læskur, tæt hegn eller skov, hvor den kan stå i ly
• den har hø eller andet grovfoder til rådighed
• temperaturen ligger over, hvad hesten er vant til at håndtere i årstiden

Hestes tilvænning betyder meget. En hest, der går ude hele året og har fået lov at udvikle pels til efteråret, tåler mere end en hest, der er blevet dækket på fra første kolde dag. Et dækken kan nemlig hæmme pelsvæksten, så hesten bliver afhængig af det.

Mange glemmer også, at en hest i bevægelse selv producerer varme. En hest, der går rundt på en stor fold med andre heste, har det ofte bedre end en, der står stille i en lille fold uden læ.

Hvilke heste har brug for dækken, når det regner?

Nogle heste mister varme hurtigere eller har sværere ved at regulere kropstemperaturen. Her er regndækken oftere en god idé:

• Klippede heste, hvor pelsens naturlige beskyttelse er fjernet
• Ældre heste, som ofte har sværere ved at holde varmen og vedligeholde huld
• Tynde eller undervægtige heste, der mangler fedtlaget som isolering
• Føl og unge heste, der har mindre reserver
• Syge eller rekonvalescente heste, hvor kroppen i forvejen bruger kræfter på at komme sig
• Heste med tynd pels, fx nogle fuldblod og heste med stor andel varmblod, som ikke har fået en kraftig vinterpels
• Heste uden adgang til læ, især på åbne marker tæt på kysten, hvor vinden får frit spil

Er du i tvivl om, hvad din hest har brug for, kan din dyrlæge vurdere huld, alder og helbred. Det er især relevant ved ældre heste og heste med sygdomme som stofskifte- eller Cushing-problematikker, hvor temperaturreguleringen kan være påvirket.

Hvilke tegn viser, at hesten fryser eller er gennemblødt?

Du kan ikke altid se på pelsens overflade, om hesten er våd helt ind til huden. Derfor er det en god vane at mærke efter i stedet for kun at kigge. Stik hånden ind under pelsen bag skulderen, ved manken eller på ryggen. Er huden kold og fugtig, er pelsen gennemblødt, og isoleringen virker ikke længere.

Typiske tegn på, at hesten fryser:

• Rysten og skælven, som er kroppens måde at skabe varme på
• Hesten står sammenkrøbet med kryds i ryggen, hale klemt ind og hovedet lavt
• Kolde ører og kold mule eller lemmer
• Hesten søger aktivt læ og vil ikke forlade det
• Den virker sløj eller uengageret og æder dårligt
• Pelsen står på ende i store, klumpede lokker uden at tørre mellem byger

Kraftig, vedvarende rysten er et alvorligt tegn. Så skal hesten tørres, varmes og i læ, og du bør overveje at kontakte dyrlægen, hvis den ikke hurtigt bedrer sig.

Husk også modsatte fejl: hesten kan få det for varmt. Svedige områder under dækkenet, især ved manke og bryst, tyder på, at dækkenet er for tykt til vejret. Et vådt, svedigt dækken er ikke bedre end ingen dækken.

Regndækken eller fleecedækken: Hvad skal hesten have på?

De to typer løser to forskellige opgaver, og det er en almindelig fejl at bruge den forkerte.

Et regndækken er vandtæt og beskytter mod nedbør. Et eksempel er Kentucky Horsewear Hurricane, et vandtæt regndækken, der på DeeDee Horsewear koster 1.099,00 kr. Det er beregnet til at holde hesten tør i regn, ikke til at give ekstra varme, medmindre det er kombineret med fyld.

Et fleecedækken er derimod til at holde varmen og suge fugt, fx efter arbejde, på vej hjem fra stævne eller når hesten skal tørre efter en tur i regnen. Fleece er ikke vandtæt, og i en regnbyge suger det vand. Det er derfor ikke et dækken til at stå ude i hele dagen, når det regner. Kentucky Horsewears Fleece show rug dækken ligger på 1.599,00 kr. og er et eksempel på denne type.

Tjek altid, at dækkenet passer korrekt. Et for stramt dækken giver gnavesår på manke og skuldre, og et for løst kan glide og sætte sig fast. Tag dækkenet af mindst en gang dagligt og mærk efter under det. Det gælder især efter flere dages regn.

Tommelfingerregler: Sådan afgør du, om hesten skal have regndækken i dag

Brug disse spørgsmål som en hurtig tjekliste, før du går ud til hesten.

1. Hvor længe regner det? En kort byge er sjældent et problem. Regn, der varer det meste af dagen eller natten, er en anden sag.
2. Blæser det? Regn plus vind betyder hurtigere varmetab. Er der også kulde, bør du være ekstra opmærksom.
3. Har hesten læ? Et godt læskur eller tæt bevoksning kan gøre dækken overflødigt for mange heste.
4. Hvem er hesten? Klippet, gammel, tynd, ung eller syg giver oftere behov for dækken end en rask hest i fuld pels.
5. Er pelsen allerede våd ind til huden? Så er det for sent til at lægge et dækken på uden at tørre hesten først. Tør den af og brug evt. et fleecedækken, før regndækkenet kommer på.
6. Har hesten hø? Grovfoder er en del af varmeregnskabet. Tilbyd mere, når vejret er råt.
7. Hvordan er hesten, når du mærker efter? Varm og tør under pelsen betyder, at den har det fint. Kold og fugtig betyder, at du skal handle.

Som overordnet princip gælder det, at dækken er et værktøj, ikke en standardløsning. Sæt det på, når hesten har brug for det, og tag det af, når vejret bedrer sig. På den måde undgår du både frysende og svedende heste.

Kravene til hold af heste udendørs, herunder adgang til læ og tilsyn, findes i den danske dyrevelfærdslovgivning. Fødevarestyrelsen og Dyrenes Beskyttelse har vejledning om emnet, og din dyrlæge kan hjælpe med at vurdere, hvad netop din hest har brug for.

Ansvarsfraskrivelse: Artiklen giver generel information og er ikke en erstatning for professionel vejledning inden for sundhed, økonomi eller jura.